Dansk Boligforsikring er et forsikringsselskab, som hjælper danskere, der har fundet deres fremtidige hjem med at beskytte dem mod uforudsete skader og mangler. Men inden boligkøberen kommer så langt, skal boligkøbet finansieres. Lån til boligkøb kan overordnet enten være et realkreditlån eller et banklån, men det kræver flere overvejelser, inden du vælger, hvordan dit boligkøb skal finansieres.
Banklån eller realkreditlån? Generelt anbefales det, at du låner 80% af boligens værdi hos et realkreditinstitut og låner de resterende 15% via banken. De sidste 5% skal du selv finansiere. Finansieres boligkøbet med et realkreditlån, bliver lånet sikret i den faste ejendom. Typisk er rentesatsen og bidragssatsen noget lavere sammenlignet med banklån. Dog er det i visse tilfælde muligt med et banklån at få en lavere rente end hos et realkreditinstitut. Banklån er et mere simpelt lån, som du kan opsige og indfri, når du ønsker det. Det samme gælder banken, som også kan vælge at opsige aftalen, selv efter låneaftalen er underskrevet, hvis din økonomiske situation ændrer sig. Typisk har et banklån en variabel rente, mens lån gennem et realkreditinstitut har en fast rente. Fast eller variabel rente? Ligesom med mange andre lån kan du vælge mellem at have en fast eller en variabel rente. Typisk er den variable rente lavere end den faste rente, men du kan risikere, at renten ændrer sig i lånets løbetid. Stiger renten, stiger ens boligudgifter også. Den variable rente kan derfor ende med at overstige den faste rente. Fastforrentede lån giver større sikkerhed, da boligudgifterne ikke vil blive påvirket af stigninger på markedsrenten, men udgifterne vil dog heller ikke falde, hvis markedsrenten falder. Med eller uden afdrag? Afdragsfrie lån giver mulighed for at udskyde afdragene i op til 10 år, men når perioden udløber, stiger ydelsen også, eftersom lånet nu skal betales tilbage. Ved denne type af lån betaler du mere til rente og bidrag, men du får også mere økonomisk frihed, som for eksempel kan bruges til at betale af på andre dyrere lån. Hvis det er muligt, er det altid en god idé at snakke med en økonomisk rådgiver, inden du træffer sin endelige beslutning. Følg også Dansk Boligforsikring på LinkedIn her eller udforsk dem mere som virksomhed her. Læs mere om forsikringsselskabet her.
0 Comments
|
ArtiklerPå denne side vil der løbende komme artikler, der relaterer sig til livet som boligejer. Arkiver
January 2024
Kategorier |