Boligmarkedet kan bryste sig med flere forskellige rekorder i 2023. En af dem er, at antallet af boliger til salg stiger til det højeste i 3,5 år. Det viser tallene i november 2023, som giver et billede af, at der er sat skub i boligmarkedet. Det er dog også værd at tage højde for, at der i årene inden blev solgt meget få boliger, hvilket kan have en indvirkning og kan skyldes både corona krisen og den efterfølgende inflation, som ramte landet grundet Ruslands invasion i Ukraine.
Overvejer du at sælge din bolig ligesom mange andre på markedet lige nu, så kommer der her nogle gode råd til, hvad du skal være opmærksom på. 1: Finpuds boligen Vi ved alle, hvordan vores sanser er på overarbejde første gang, vi træder ind et nyt sted. Når man møder en bolig med helt friske øjne, så er der stor sandsynlighed for, at man registrerer alt. Som boligejer er der sikker flere steder i boligen, der godt kunne trænge til en kærlig hånd, men hvis øjet har vænnet sig til det, er det ikke sikkert, man lægger mærke til det mere. Derfor kan det være en rigtig god idé at tage sig god tid og kigge boligen gennem for områder, der let kan fikses med en malerpensel, spartel, fuge eller andet. Det anbefales dog ikke, at man kaster sig ud i den helt store renovering lige inden flytning, da det ikke er sikkert, at pengene hentes hjem ved salg. 2: Du skal være strategisk med timing Er du blevet lun på en ny bolig, så kan det virke fristende at få sat gang i salget og få kastet boligen ud på markedet, men det er ikke nødvendigvis det bedste. Der er nemlig et dårligt tidspunkt, man som sælger bør holde sig fuldstændig fra, og det er hen over julen og nytår. Generelt er det en god idé at sætte til salg uden for højtider, så man er mere sikker på, at folk har tid til at undersøge markedet. Slut juni og start juli anbefales som et af de bedste tidspunkter og sætte til salg på, hvor der er flest købere på markedet. 3. Lås dig ikke fast på en ejendomsmægler Selvom man har valgt en dygtig ejendomsmægler, som man tror på, og man som sælger har haft god kemi med, så må man ikke låse sig alt for fast. Hvis boligen har stået i længere tid uden for meget aktivitet, så kan det være værd at undersøge et andet mæglerfirma. Måske kan en konkurrent komme med input, der ikke er blevet overvejet i første salgsperiode. 4. Skjulte skader kan koste dig dyrt Måske tænker du, at ansvaret for huset er ude af dine hænder, så snart boligen er solgt, men det er ikke helt sådan, det fungerer. Derfor kan det være en fordel at undersøge markedet for ejerskifteforsikringer, da det kan komme til at koste sælger rigtig mange penge, hvis der efterfølgende findes ulovlige el-installationer for eksempel
0 Comments
Leave a Reply. |
ArtiklerPå denne side vil der løbende komme artikler, der relaterer sig til livet som boligejer. Arkiver
January 2024
Kategorier |